Der findes ikke noget bedre end at kigge tilfreds ud over sin velanlagte have. For folk med grønne fingre er det dog en flygtig fornøjelse. Der er altid lige et eller andet, man kan gøre ekstra: Hov, var der ikke noget ukrudt på vej op derovre? Har jeg husket at vande hortensiaen? Har jeg nu plantet blomsterne i den rigtige muld?
Det er sjovt nok et levende og evigt foranderligt arbejde at arbejde med naturen. Men er det ikke netop derfor, det er så dragende? I modsætning til et puslespil eller en strikketrøje er haven et projekt, man aldrig bliver færdig med. Af den grund kan man også selv som garvet havedyrker altid bruge inspiration til, hvad man kan gøre i sin have for at give den et mere personligt udtryk.
Tænk alting som en del af helheden
Din have spiller efter samme regler som resten af naturen, hvor dyr og planter, såvel som mennesker, indgår som små dele i en større helhed. Det er ikke nogen tvivlsom new age filosofi, men simpelthen et biologisk faktum, at alt levende spiller en rolle i et økosystem, hvor nogen har trukket det korte strå at have funktion som føde for andre.
Mennesket er ikke unikt, når det kommer til at ændre naturen omkring sig radikalt. Alt fra termitbo, til bæverdamme til fuglerede er eksempler på menneskets fælles jorddyrkere og hortikulturister. Når det kommer til havearbejdet er vi dog i et krydsfelt mellem det rent praktiske og det mere æstetisk orienterede.
Bæverne vil bare holde vandet borte, hvor fuglenes reder også spiller en kurtiserende rolle oveni at spille rollen som rugested. Vi vil gerne nyde havens udseende og dens frugter.
Et samlet udtryk
Hvis man har denne tanke for øje, kan man for det første begynde at se på havens enkeltdele som stykker af et samlet udtryk og for det andet anskue enkeltdelenes funktion som todelt: Nemlig praktisk og æstetisk.
På den måde er det ikke helt ligegyldigt, hvor du for eksempel planter din vinranker. Rent praktisk skal de have mere varme end de fleste andre planter, og de kan da måske også tage sig godt ud hængende fra loftet i et eksempelvis et orangeri.
Hvor er din plads i helheden?
Som skaber er du i en hvis forstand ikke en del af dit arbejde. Men det er samtidig også dig, der skal høste frugten, både bogstaveligt talt og i overført betydning, af dit arbejde.
Det er dig der skal sidde og nyde havens harmoniske sammenspil. Derfor er det vigtigt at tænke over, hvor du kan placere dig selv, så det glorværdige vu kan tage sig bedst ud.
Med andre ord: Hvordan passer havemøblerne ind i den større helhed? Skal de stå i skygge under æbletræet midt i haven, eller skal de stå i udkanten, så man kan tage det hele ind på én gang? Måske begge? Det er op til dig.